Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Vores værdier

I Hyldeblomsten arbejder vi ud fra den grundlæggende overbevisning, at god pædagogik og en tryg hverdag for børn, personale og forældre, forudsætter, at der er personale til at håndtere opgaverne på en professionel, nærværende og ansvarlig måde.

Med den nye styrkede læreplan, har vi fokus på, at barnet har værdi i sig selv. Vi ser efter, hvad børnene er optagede af. Børneperspektivet er afgørende, og fællesskabernes betydning anerkendes. Det gode børneliv er i højsædet, og retten til at være barn prioriteres. Legen ses som omdrejningspunkt for udvikling.

Tilknytningen og relationen er grundlæggende. Vi arbejder med udgangspunkt i relationer. Omsorg, understøttelse af trivsel, nærvær, tillid, anerkendelse, at blive set og forstået er nøglebegreber.

Leg og medbestemmelse, nysgerrighed og at følge barnets spor er en indbygget del af vores hverdagspraksis. Læring er en del af det.

Børnenes bidrag er vigtige. Demokrati og medbestemmelse medtænkes og vægtes højt. I vuggestuen deltager børnene ved de små valg i dagligdagen. For eksempel hvilke dyr der skal synges om i morgensangen, ved at de voksne udvider børnenes sproglige bevidsthed og gentager og udfolder det børnene bidrager med eller signalerer er vigtigt. Hvis der gås tur i parken for at samle blade til en aktivitet, søger vi at være omstillingsparate, selvom vi indimellem kommer hjem med meget få blade, men til gengæld har siddet på jorden og kigget på et dyr der fangede børnenes opmærksomhed. Se i øvrigt vores læreplan