Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Sygdom

Som hovedregel modtager vi ikke syge børn i institutionen!

Det er vigtigt at overholde dette uanset de pasningsproblemer det evt. medfører for jer som forældre. Syge børn vil smitte andre børn og gør blot problemet større med pasningsproblemer for en masse andre familier.

Hvis dit barn bliver sygt eller dårlig tilpas i institutionen, ringer vi altid til Jer

 

Hvis dit barn kræver medicin, kan det ikke pålægges personalet at give dette, undtaget er dog kroniske lidelser.

Husk altid at ringe, hvis dit barn er sygt. Ved de gængse børnesygdomme, vil vi orientere jer ved opslag i institutionen.

Hvis I er i tvivl om barnet må komme i institutionen så ring til os

Et rask barn er et barn der kan følge den almindelige dagligdag i institutionen både inde og ude!

Om sommeren forventer vi at barnet har solcreme på når det kommer. Vi smører dem efter frokost.

Institutionen er tilknyttet PPR – pædagogisk psykologisk rådgivning, som kan støtte os i forhold til børn med specielle behov f.eks. talepædagog. I Herlev kommune bruges forskellige metoder til at opfange børn i vanskeligheder så tidligt som muligt. Vi bruger systemerne He-LP, SMTTE og iagttagelse og fortælling som vores grundværktøjer.

Husk hænderne…

Undersøgelser har vist at man nedsætter sygdomme med 10 %, hvis alle børn i en institution får vasket hænder når de bliver afleveret og når de går hjem.

Vi har derfor i Hyldeblomsten vedtaget en politik som siger, at det er forældrenes ansvar at børnene får vasket deres hænder ved ankomst og afhentning.

Der er  opsat håndsprit-automater til de voksne i indgangsarealerne, samt håndvaske på legepladsen

Personalet sørger for at børnene altid får vasket hænder inden der indtages mad, og er opmærksomme på håndvask i forbindelse med toiletbesøg.

Husk lige skoene…

Da meget af børnenes leg foregår på gulvet, ville det være pænt af dig hvis du smider skoene inden du går ind hvor børnene leger. Det gælder i både Syd og Nord og der er derfor sat hjemmesko til fri afbenyttelse.

Læs mere her!

Dokumenter

Hyldeblomstens sygdomspolitik

Shape Created with Sketch.